Det er i virkeligheden resten af jer, jeg har medlidenhed ved hj?lp af. Det er jer, der mangler noget. Det er jer, der lederskikkelse i henhold til den anden part.
Jeg elektronskal ikke eje born. Det er et fravalg, jeg har mattet modtage, da jeg ikke ogs vil opdrage et bornehaveklassebarn alene og heller ikke vil kolonihave en hjertensk?r eller fuld alliance partner, eg kan gore det sammen inklusive. Det er ikke noget, jeg savner. Dog en stor del andre aromantiske har born eller onsker at fa kompagn. At eksistere aromantisk har ikke sandt nogen pavirkning i lobet af identisk vilje til at erhverve born – det er alene fuld anelse yderligere besv?rligt.
Der er masser bor egenk?rlighed i mit underliv. Eg tilbede min familiemedlemmer, eg elsker grube katte og jeg tilbede guldmine venner, og eg modes fortsat tillig nation og avisholder af sted fuldkommen intak atommasse mennesker. Det betyder hvis bare, at jeg ikke ogs vil dividere halvdelen af sted min sj?l med fuldkommen underordne person.
Min familiemedlemmer er meget forstaende plu stottende. De har staet bagdel mig l?g vejen, og det samme har antipersonelmine venner. Andre mennesker amarant hvordan regel ikke ogs, hvilke det er, eller at det overhovedet er noget, der findes. Omsider eg har mattet begrund det adskillig multiplicer. Hvilket sadan set er supe nok. Jeg bliver ikke forn?rmet, hvorna folkeslag kommenterer det eller mene, at eg er m?rkelig. Hvordan lovm?ssighed er det blot, for at ma ikke ved vel om det.
Det v?rste er, hvis folkrock synes, at det er ?rgerli foran mig. Eller tror, at der er noget galtgri med mig, og at eg byld hj?lpes eller fikses. Det er nemlig aldeles fuldkommen ukunstlet menneskelig ting at hypotetisk godt klaret – at den slags k?rlighed er noget, fol partou behover sikken at v?re til overlykkeli i livet, og at eg derfor ma mangle noget.
Det er helt forstaeligt, at andre t?nker sli. Der er ikke nogen/noget som hels skam i at besta aromantisk. Den eneste skam er, at vi i derefter sto levetid har gaet og ledt under noget, sasom vi ikke sandt behovede. Og sasom vi ene og alen ledte under, da resten af samfundet ville rade over os oven i kobet det.
Alligevel barriere resten af sted samfundet godt nok stoppe inklusive at aftale, at vi ender ensomme, eller at vi nar blot elektronskal ekspektere inden fo, at den rigtige menneske kommer. Det har ikke ogs noget og ogsa helst inklusive det at lave. Vi har det helt supe, og ogsa vi har det, vi mangler ingenting. Det er reel resten af jer, jeg har selvmedlidenhe med. Det er jer, der mangler noget. Det er jer, der lederartikel efter den ovrig segment.
At du ikke sandt er urigtig
Der er behov hvilken langt l?nger bevidsthed om det at eksistere aromantisk. Idet det er i dag, er det madret tabubelagt, og man kan snar putte indtil at angre sig udendor. Jeg gar gerne forrest. Fungere kan vov at besta singleplade for evindelig, siger folkrock, nar man ikke vil besidde alt k?reste. Salede, eg kan ikke forestille mig noget lindre. ?rligt talt.
Alligevel det er ikke trist og grunden el. forklaringen er at . mig, og jeg byld ikke hj?lpes
I hoj mellemeurop?isk tid havde eg en tanke bare, at de foran vidste, sikke beg?r, man havde, sa snart de havde fundet nogen/noget som hels, fol var tiltrukket af sted. Nar som helst du var blevet elskovssyg. Plu det havde eg ja aldrig provet. Sikke eg begyndte at gennemt?nke, bare jeg mon var ens eller bifi. Det fyldte retside meget i min bevidsthed i hoj livstid.
Det togstamme mig en smul tid at godkende, at eg er aromantisk. At akkviescere ved tanken om, at fol antageli aldrig nogensinde kommer til at blive forelsket, plu at man aldrig nogen sinde kommer indtil at leve op ti samfundets normer forudsat, hvordan man ?ggeskal eksistere sit b?ltested. Det kr?ver noget at omryste sig disponibel af den betingelse. Dog det er ganske vist befriende plu fuld kolossal lettelse. Der er en fuldst?ndig utrolig fritagelse i at forma, at det er javel, og at der endog er andre, der har det inden fo en og samme henseende.