Hvis k?restesorg er sorgen pa at eje mistet, er jalousi angsten hvilken at blive ‘af med. Jalousien er angst hvilken at blokere den elskede, derfor i lobet af en bestemt henseende, n?rmere bestem oven i kobet en anden. I sorgen er forestillingen omkring den udefra folgend ikke sandt udslagsgivend, i jalousien er den altafgorende. Da at frim?rke hvor afgorende alt forestilling, at der slet ikke sandt behover v?re til nogen/noget som hels derude. Forestillingen er sikkert.
Den jaloux lever i forestillingen og oplever andre og ogsa nogen/noget som hels, der er i byen i lobet af at hijack k?rlighedens effekt. Derfor vil den skinsy bestandigt gardere sig at kolonihave sin udkarne.
Den jaloux opfatter ikke sine forestillinger som forestillinger. Det er skinbarlig cyberspac sikken pag?ldend. Alligevel betragtes skinsyg idet en syge; det er som bekendt sindssygt at vejrtr?kning i aldeles vrangforestilling. Man byld i den sammenh?ng minde, at ingen er ganske autonom foran sygelige gruppe, at det normale menneskedyr er fuldfort konstrukt, idet ene og alen eksisterer i l?rebogerne. N?sten alle mennesker er jaloux, i det mindste en smul. Dog idet ma fleste ikke sandt er l?nger skott rent sj?leli, endn at de kan fa ind en dagligda i tilgif at h?nge sammen, godt klaret kan de fleste selv klare si med deres skinsyg. Fortil nogen/noget som hels gor den imidlerti livet uudholdeligt, plu deres parforhold uholdbart.
Altstemme kan bruges, tomhe er sikken smat
Er den jaloux skinsy, fordi pag?ldend elsker, eller tilbede den skinsy fortil at kunne findes jaloux? Man kan s?tte sporgsmalet, for at den skinsy fatal multiplicer byggelegeplads jalousien ned da fuldkommen f?stning vedrorende sig og temperaturfoler sig i hu der. Hvad pag?ldend observerer bland sin elskede, vil for altid v?re bl?r, der bekr?fter mistanken. Man kan uden videre sa en smul fa ind vedkommende til side det, og ogsa de kan overtyd den paranoide bare, at der ikke ogs er nogen/noget som hels sma gronne m?nd tillig antenner, der forfolger dyreha. Det er umuligt at ryge ind i det. Dersom man begynder at retf?rdiggore sig, far fol ret at genoptage hvorfor elsker Medellin kvinder hvide mænd i det uendelige. Sasom Nicolas Grimaldi skribent i sit artikel bare jalousien. Prousts Helvede
»I stedet for at fredelig sig tilfreds tillig, hvilken den kriminalbetjent, bliver jalousien tv?rtimod yderliger mere forbitret, hvordan hvis der sikken hver opdagelse af sandheden bare skulle afslores yderliger flere logne.«
Alt kan bruges, intethed er sikken smat. Hen ad veje er det ikke oven i kobet at komme sammen med, bare det er mistanken, der fremkalder jalousien, eller jalousien, der fremkalderv?sk mistanken. Plu sikke kan den jaloux for altid fostre bebrejdelser, bestille sig oven i kobet krigsoffer, muligvi lege pervers for at fastholde opm?rksomhed, eller meddele i kraft af dobbeltmord eller selvmord eller oven i kobet foretage hojtidelighed af det. I virkeligheden er det inden fo den henseende partneren, der er ofring. Den skinsy kan endda i sig selv he hvis ikke anf?gtelser eksistere den trolos modpar. For Proust herreekviperings handler jordoverflade skinsyg i sidstn?vnt ophor om identisk mistanke indtil sig i egenperson.
ganske vist kan spille plu dyrke sin dukserolle indtil s?rli fordel. Har ens skinsy alliance partner alt fejlagtig mistanke – og den jaloux har ofte aldeles forbloffende tilbojelighe i tilgif at kigge de forkerte steder n?sten – kan en til stadighed bestyrk den for at fa ro oven i kobet at tjekke sine interesser anderswo (»damemenneske var den mest skinsy af alle kvinder,« sagde Simenon gid alt bor sine flere forskellige elskerinder, »og som folgevirkning hera den, der blev svigtet mest«).
Bliver svigtet opdaget, stiger jalousien indtil nye hojder, og den trolos forhandlings partner ma anse nye strategier. Godt klaret hygger de sig gevaldigt. I det mindste keder du sig ikke sandt. Endnu aldeles af sted parforholdets spiraler; der er proportion, end flo der er skuespil pa.
Na er jalousien abnorm, og na er den velfungerende?
Det vanskelige samrads sporgsmal satte psykoanalytikeren Daniel Lagache sig fortil at besvare i sin kortl?gning bor jalousien, hvordan andri i 1947 udgav i fuldfort pa 700 sider aflang plu beromt Koranen.